Hus til salg i Struer

Et dejligt stort hus, til en fornuftig pris. I får faktisk hele 248 m2 at brede jer på. Det er så kun 187 m2 der er registreret som bolig areal, resten er gode store kælderrum, der kan finde anvendelse til både hobby og kontor aktiviteter. Bl.a. er der et stort rum som vi bruger til legerum. Det er så kun de 187 m2 som man betaler skat af, og for at det ikke skal være løgn, så er forsikringen for en kælder etage billigere end for en tag etage. Det er måske Struers billigste kvadratmeter, og så er det et bund solidt hus.

Huset ligger på Forssavej i den vestlige del af Struer, mindre end 10 minutters gang til fuglereservatet ved Kilen. Der er et fantastisk stisystem hvor børn kan komme sikkert rundt. Parkskolen, hallerne, svømmebadet o.s.v. ligger kun 10 minutters gang borte.

Struer ligger tæt på Holstebro, derfor er det muligt at bo i Struer, tæt på natur og fjord og arbejde i Holstebro.

Husets indretning


I stueetagen er det værd at lægge mærke til soveværelse, bad, børneværelse og køkken-alrum ligger som en kompakt enhed. Dette er enormt praktisk når man har små børn. Hvad enten barnet sover i sit eget værelse eller i soveværelset, er på toilet eller leger, så kan far og mor gå og lave praktiske ting i køkkenet. Også om natten er der ikke langt til den mindste.

I stuen er der hele to vægge som kan bruges til fladskærmen, væggen til soveværelset er dog mest praktisk.

Der er i bryggerset plads til at sætte en fryser, men vi valgte godt nok at sætte den ned i kælderen. Så man man jo i stedet bruge pladsen til at parkere barnevognen, men efter det første barn var færdig med barnevognen, så satte vi en stumtjener op.


Hvor andre huse har en 1. sal med skrå vægge fra taget, så har vi her en fuld kælder. Og her er der faktisk en hel lejlighed med både stue, køkken og bad. Stuen er pæn stor og vi har primært brugt den til gildesal, og har således både afholdt barnedåb og rund fødselsdag der. Ellers er det et praktisk rum til forskellige aktiviteter. Det kunne også bruges som soveværelse, hvilket vil give et værelse fri ovenpå.

Køkkenet er praktisk at have til at sætte fra i når der er gæster. Ellers til daglig bruger vi det til opbevaring og det er også der vi har vores vinproduktion stående. Vinen i drivhuset kan faktisk godt give til en ½ ballon, og blommetræet kan også godt give til et hold vin. Det er så ikke hvert år de giver lige godt, men 25l blommevin holder holder også et stykke tid.

Både stuen og værelset har gode store vinduer og dør ud i haven. Det er faktisk tæt på at værelset er husets bedste rum, så derfor har vi indrettet kontor der. Men kontoret kan jo blive fortrængt til et af de disponible rum, hvis der kommer store børn, som synes at de har krav på værelset.

Ud over stuen er der også et stort hobbyrum, hvor vores datter har alle sine barbie dukker og en masse andet legetøj. Det er også der strygebrædtet står og vi har også et vingetørrestativ stående, så vi har mulighed for at tørre tøj indendørs når det ikke helt kan blive tørt på den overdækkede altan. Og så er det jo praktisk at man kan stryge mens barnet leger med sit legetøj.

Og er ”far” færdig med at stryge kan han gå ind i teknikrummet, hvor der er indrettet et lille værksted. Her kan han så stå og reparere et eller andet mens barnet fortsætter med at lege inde ved siden af. Eller han kan lige smutte ind på kontoret.

Husets stand

Huset er lige til at flytte ind i. Vi er selv en familie med 2 børn, så huset er selvfølgelig i en acceptabel stand for en moderne familie. Dermed ikke sagt at man ikke kan gå i gang med modernisering, det kan man altid i et 30 år gammelt hus. Men det behøver blot ikke være nu, man kan tage det hen ad vejen.

Det er et solidt hus, bygget af en murermester til sig selv. At han så få år efter gik konkurs, er jo ikke til skade for huset.

Køkkenet blev skiftet for 7-8 år siden, lige før vi købte, så det er tidssvarende. Det siges dog at 7 år er gennemsnitsalderen for et køkken før det skiftes ud – men det var vist før finanskrisen.

Bryggerset, blev skiftet i 2005, utallige udslip fra vaskemaskinen havde simpelthen ødelagt soklen på de gamle skabselementer. Da vi var ret sikre på at en vaskemaskine nok før eller siden ville give vand fra sig igen, så lavede vi simpelthen det nye bryggers uden sokkel, og satte det i stedet på metalben (egentligt beregnet til badeværelse). Så når udslippet kom, og det er selvfølgelig allerede sket, så var det let at tørre det værste op, og derefter tørrede resten af sig selv uden at gøre skade. Og som den store bonus, så fik vi pludseligt masser af plads under skabene til sko.

Når ret skal være ret, så var det kun i den ene side vi skiftede skabene. I den anden side, nøjedes vi med at købe nye låger, hvilket vil sige, lågerne er altså den største omkostning ved sådan et skab. Selve elementet koster ikke mange kroner, men det er nemt blot at skifte en låge. Så i stedet for at kaste sig ud i et større projekt med at skifte garderobeskabe i hele huset, så kan man på et par dage skifte alle lågerne og man har ”nye” garderober over alt. Det er da en nem måde at friske huset op på.

Det store badeværelse er i ”tidløst design”. Selvom det er fra da huset blev bygget, så fremstår det varmt og venligt, hvilket først og fremmest kan tilskrives et heldigt valg af store fliser og et stort vindue som giver et godt lysindfald. Og om aftenen giver lidt halogenlys den rette stemning. Men da badeværelset er stort nok til at rumme et spabad, så kunne det jo være et godt argument for at lave det om.

Vinduerne er af træ og holder sig godt. På østsiden, hvor der er altan og udhæng sidder vinduerne så godt beskyttede at de stortset vil kunne holde evigt. På vestsiden er der slet ingen vinduer, og det er sikkert praktisk nok her i Vestjylland. På nordsiden er vinduerne også godt beskyttede mod solen, så med fornuftig vedligehold kan de også holde i 100 år.

På sydsiden har vi netop skiftet to nye vinduer – med statstøtte. Det ene vindue var altså ved at være for dårligt i lukketøjet, og så var der et som var punkteret.

Udenfor har vi i 2006 lagt nyt tag på carporten. Carporten har et meget bredt spænd, oprindeligt var der kun tag i den ene side, men på et tidspunkt er det blevet udvidet til at dække hele indkørslen. Men desværre så blev konstruktionen meget underdimensioneret, med det resultat at taget bøjede ned på midten. Og efterfølgende dårlig vedligehold af tagpappet gjorde at konstruktionen begyndte at rådne. Så derfor røg det hele af, og der kom dobbelt så mange bjælker på, så nu kan det holde til de meste. Vi gjorde så også det, at vi hævede taget 5cm ekstra i den ene side, så vandet kunne løbe fra.

Næste punkt er træværket ved indgangspartiet. Det kan vi ikke løbe fra at det skal skiftes, hvilket hører til den lette kategori af gør det selv arbejde. Der er også råd i gavlene hvilket forsikringen har givet et tilskud til at udbedre, et tilskud som kan overgå til en ny køber.

Energi

Rent energimæssigt er det et kompakt hus. Vi kan så godt lide at have god varme og det kan så ses på varmeregningen. Jeg vil da ikke udelukke at man kan vinde en del ved at slæbe en masse ekstra isolering op på loftet.

Ellers er det mest oplagte at skifte glasset i ruderne til lavenergi. Der er et par udskiftninger på vej med støtte fra renoveringspuljen. Vi skiftede selv ruden i børneværelset for et par år siden da det var punkteret. 700 Kr. plus et par timers arbejde, så var det overstået. Vi købte lokalt hos XL, men vil man skifte det hele, så kan man finde gode tilbud på internettet. Vær blot opmærksom på ved opmålingen at vinduerne på nord og syd siden ikke er lige store. Og så skal man også lige overveje om man vil skifte hele vinduet i sydsiden eller kun glasset. Lavenergiruder vejer forresten mindre, så det kan forlænge vinduernes levetid. Og blot for at bevise at det har en effekt, så har jeg prøvet at måle med et infrarødt termometer til at måle temperatur i øret. Et sådant termometer kan nemlig måle temperaturen på en rude også, og der kan let være 5 graders forskel på en konventionel og en lavenergi rude på en vinterdag.

En anden oplagt energi ting er at installere genvex. Huset er nærmest et klassisk eksempel på de reklamer man ser for hvordan disse anlæg kan installeres i ældre huse. Op på loftet med anlægget og lav en række huller i loftet til rørføringen. Der er tilmed ventilations skakter ned til badet nedenunder samt teknikrummet, så en stor del af underetagen kan let tages med.

Hvorfor sælger vi

Vi har fundet en dejlig grund med udsigt over Venø bugt, så der vil vi bygge et nyt hus.

Vi har faktisk kun boet i huset i 6 år. Den gang vi købte var vi hårdt presset af udlændingestyrelsen, som ikke mente at en ingeniør der betalte en kvart million i skat om året var i stand til at give sin russiske kone tag over hovedet. Så vi skulle gøre et valg hurtigt! Ellers havde vi nok fundet et nedlagt landbrug eller noget i den stil som vi kunne gå og modernisere, men der var ikke lige det rigtige på det tidspunkt. Og så havde vi også kun en indtægt at gøre godt med.

Så tidsrammen på 5 år var faktisk hvad vi havde i tankerne da vi købte huset. Og nej vi ville ikke leje, selv uden prisstigninger på huse, så er det en bedre forretning at eje end at leje.

Så hvorfor valgte vi så Forssavej 49

  • Der er meget plads for pengene.

  • En god indretning til småbørn

  • Der er en dejlig altan

  • Det er et ugeneret hus og have, hvor folk ikke bare kan gå og kigge ind.



Kontakt

Huset sælges igennem Nybolig


Huset sælges igennem Nybolig

Er ved at skifte mægler. Kontakt kjeld.flarup@liberalismen.dk eller tlf 40 29 41 49

Har du et mindre hus eller lejlighed som du skal have solgt. Så kan vi evt. bytte. Sted og stand stortset underordnet, bare prisen er lavere end vores hus og vi har udsigt til at sælge det.

Huset kan fås til gammelt rentefradrag afhængig af købers økonomiske situation. Vi garanterer dog intet og henviser til professionel rådgivning.



En rundtur i haven (2004)


Der er vand i haven (november 2008)


En and har udruget ællinger under thujaen ved fiskdammen (april 2008)


Fasan kokken har også fundet sin faste plads på kompostbunken (Marts 2009)